Sikkerhed m.m.

Mange tænker, at det meget balancekrævende at sejle i en kajak. Den ser jo smal ud, og så er det jo nærliggende, at den er nem at vælte. Det er rigtigt for smalle kapkajakker og visse havkajakker, men ikke for vore toer-kajakker. De er nemlig 68 og cm bred, i modsætning til fx 50 cm for en smal kajak af eskimotypen.
Man sidder tilmed meget lavt i en kajak, hvilket også bidrager til stabiliteten. Kombinationen af stor bredde og lav tyngdepunkt gør, at vore toer føles mere stabile, end en kano.

Hænger man fast i cockpitåbningen, hvis man vælter?
Åbningerne i vore kajakker er fhv. store. De er 92 – 94 cm i modsætning til fx 53 cm i en ekstrem havkajak. Så medmindre man holder sig aktivt fast, falder man ud af vore kajakker, hvis man skulle vælte.

Mine erfaringer
Toer kajakker er overraskende stabile og sødygtige. De brede af dem er meget tilgivende. Jeg har aldrig selv væltet og ej heller nogensinde set nogen af mine elever vælte ”for alvor”. Alle kæntringer skete under leg i bølger, eller under redningsøvelser.
De fleste motorisk og mentalt nogenlunde almindelig fungerende mennesker vil kunne sejle en toer kajak på rolig vand, uden forudgående kurser. Men man skal opføre sig fornuftig og tænke sig om.

Long John buks

Grundlæggende sikkerhed på søen
gå langsomt frem og vær forsigtig
– læs en god kajakbog og øv det, du har læs
– hold dig tæt ved kanten og ro ikke tværs over søen
– klæd dig fornuftig
– tjek vejret mht. modvind og medvind
– ro aldrig alene

Påklædning
Sommer

– Træningsbukser, el. korte bukser
– Lette sandaler, eller – sko
– Sportsundertøj, eller bare en t-shirt
– Ved behov en let regnjakke, som gerne må kunne strammes ved ærmerne
– Kasket, solbriller og solcreme

Neopren støvler

Efterår og forår
– Long John neoprenbukser
– Svedeundertøj
– Let regnjakke, eller en “spraytop”, som har gummimanchtter på ærmeåbningerne.
– Neopren sko, – støvler, eller sokker
– Roluffer
– Hue, evt. neopren

Vinter

Rojakke, el. spraytop

– Long John neoprenbukser, eller helst en tørdragt
– Svedeundertøj for oven, hvis man bruger Long John, ellers fx fleece sparkedragt.
– Neopren sko, – støvler, eller sokker
– Hue, evt. neopren
– Roluffer
– Liggeunderlag i bunden af kajakken, så er der dejlig varm i den.

Roluffer
Tørdragt